Al Bashair Kindergarten, Khan Shekhoun, Idlib-provinsen

I byen Khan Shekhoun boede der før krigen godt 50.000 indbyggere, men grundet regimets tvangsforflyttelser bor her nu cirka 150.000 i byen. Det overbelaster lokalområdet, hvor de hjemløse tvangsforflyttede bor i telte, på sygehuse, skoler og i udbombede huse. Mange forflyttede er ekstremt fattige.

I byen ligger Al Bashair Kindergarten som er en børnehave/pre-school med en lang historie og et godt ry. Børnehaven lukkede i starten af krigen i Syrien da ejeren flygtede ud af landet. For to år siden faldt en bombe i kvarteret. Eksplosionen forårsagede at døre og vinduer blæste ud og at bygningens mure slog revner.

I august 2017 genåbnede tre søstre børnehaven. De fik kontakt til ejeren og aftalte en symbolsk leje af bygningen og har siden drevet børnehaven på stort set frivillig basis. I børnehaven kommer både børn som oprindeligt kommer fra byen og børn som er tvangsforflyttede. Søstrene skelner ikke.

De tre søstre var alle i gang med uddannelse da krigen startede, og ingen af dem har på grund af krigen kunnet afslutte deres uddannelse. Waad og Fatima var under uddannelse i engelsk, mens Daliya tog uddannelse inden for IT. Sidstnævnte fungerer som stedets manager. 

De tre søstre har en fjerde søster Deema som flygtede med sin lille søn og nu bor i Danmark. Deema har oplevet at leve i Syrien under krigen. Hun ved hvor ufatteligt deprimerende det er at blive berøvet et normalt liv og samtidig være i konstant livsfare. Det var Deema som fik idéen til at genåbne børnehaven og præsenterede den for sine søstre. Hendes drøm var at hendes søstre kunne opleve mening i deres meningsløse liv og at de ikke skulle rammes af det mørke og den håbløshed hun selv huskede fra sin tid i det krigsramte Syrien.

Waad, Fatima og Daliya arbejder i udgangspunktet frivilligt i børnehaven. De har ingen ansatte, fordi det er en vigtig ambition for dem at holde forælderbetalingen så lille som muligt. Forældrene opfordres til at betale et meget beskedent beløb til børnehaven, men dukker forældre op som ikke er i stand til at betale, bydes deres barn velkomment i børnehaven på lige fod med alle andre børn.

Al Bashair Kindergarten er således væsentligt billigere end andre børnehaver i byen og tilbyder muligheder selv for de fattigste familier.

For det første år har søstrene betalt 250 dollars for leje af bygningen, men de forventer at lejen kommer til at stige markant for det kommende år. Dette grundet den voldsomme boligmangel i området som følge af bombninger og det stigende antal tvangsforflyttede, men også fordi de forventer at ejeren af bygningen har været large det første år.

Børnehaven åbnede som nævnt i august 2017. Siden da har søstrene kunnet lønne sig selv med i alt 300 dollars for hele skoleåret. De prioriterer at sikre børnenes hverdag i børnehaven og betaling af husleje og tillader således kun at trække løn ud til sig selv hvis der herefter er noget tilbage.

Der kommer 70-80 børn i børnehaven. De er cirka 3-8 år gamle. Der er 5 lokaler i børnehaven, og børnene er inddelt efter niveau og alder.

Fra børnene er 4-5 år gamle, undervises de i arabisk, engelsk og matematik. Børnene får certifikater når de har gennemført bestemte forløb og tilegnet sig specifikke kompetencer på bestemte niveauer. Disse certifikater er officielle jf. det syriske skolesystem og kan benyttes af børnene i fremtiden. Beviserne indeholder standpunktskarakterer.

Flertallet af børnene i børnehaven har mistet en forælder i krigen. Især af denne grund holdes betalingen på et minimum, for det er vanskeligt at forsørge sig selv i det krigsramte Syrien og i den overbefolkede Idlib-provins, og det er stort set umuligt hvis den primære forsørger forsvinder.

Børnene bedes medbringe notesbog og skriveredskab i børnehaven. En organisation har doneret både disse ting samt små billige rygsække til de fleste børn.

Waad, Fatima og Daliyas vision med børnehaven er at skabe ro og normalitet i en ekstrem krigshverdag. Både børn og forældre har brug for dén stabilitet. Visionen er ligeledes at sikre den næste generations skolegang i et land hvor børn i høj grad mister uddannelse og dermed fremtidsmuligheder.

I børnehaven har der været besøg af en organisation som sørgede for vaccination af alle børn hvis forældre ønskede det. Der har også været besøg fra White Helmets som har undervist børnene i hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af luftangreb.

De tre søstre drømmer om på sigt at kunne undervise børn der allerede burde have gået i skole, men som har mistet skolegang grundet krigen. Bygningen kunne godt rumme langt flere børn, men det sætter sin begræsning at de tre søstre driver den på egen hånd. Det vil kræve ansættelse af lønnede lærere og indkøb af undervisningsudstyr at udvide profilen. Derfor koncentrerer søstrene sig umiddelbart om at sikre børnehavens fremtid som den fungerer pt.

Det er ikke realistisk at satse på frivillige kræftere. Der er først og fremmest slet ikke tradition for frivilligt arbejde i Syrien sådan som vi kender det i Danmark. Det er utopisk at forestille sig en uddannet underviser arbejde gratis. Livet er derudover enormt hårdt i området. Alle har brug for at tjene så meget som muligt for at kunne forsørge deres familie på et minimum. Desto mere fortjener Waad, Fatima og Daliyas projekt respekt og støtte.

For at sikre at fattige familier fortsat kan sende deres børn i en børnehave de har råd til, er der akut behov for at sikre bygningen til vinter. Grundet bombningen for to år siden er der revner i murene, og alle vinduer og døre er blæst ud. Der mangler desuden et opvarmningssystem i bygningen. Til dette er der brug for indkøb af dieseldrevne opvarmningsovne samt diesel. For hver ovn er der tilknyttet en tank med ca. 150 liter diesel. Denne beholdning kan dække en ovns forbrug i cirka tre måneder. Hver ovn kan opvarme ét rum.

For at sikre ly for regn er der behov for at etablere en overdækning. Denne overdækning vil bestå af metalplader. Overdækningen vil også være en hjælp om sommeren fordi den vil skabe skygge.

Akut er der med andre ord behov for at vintersikre bygningen, så børn kan fortsætte med at komme uden at blive syge. Derudover mangler der tavler i alle rum, og der er ikke mulighed for at alle børn kan få en siddeplads med det antal pulte som pt. findes i bygningen.

Børnene savner mulighed for at lege udendørs i frikvartererne, og de tre søstre mangler bedre rammer for at aktivere børnene fysisk. Det er derfor et stort ønske at kunne etablere en udendørs legeplads.

Det akutte behov er altså:

Investering

Antal

Stykpris

Pris i alt US-dollars

Reparation af mure

300

Etablering af overdækning

1360

Vinduer

8

35

280

Døre

4

60

240

Opvarmningsovn

5

48

240

Dieseltanke til ovne

5

100

500

Tavler til undervisning

5

30

150

Pulte

30

30

900

Etablering af udendørs legeplads

150

I alt

4120

Som nævnt drømmer Waad, Fatima og Daliya om på et tidspunkt at kunne udvide børnehaven til fuld kapacitet og med tiden kunne kompensere for noget af den udbredte mangel på skolegang blandt Syriens børn. Dette vil indebære ansættelse af lønnet personale. Søstrene drømmer også om en lille bus, så børn der bor langt væk kan blive hentet. Det kan nemlig afgøre fattige børns skolegang at der er for langt til en betalelig institution.

I første omgang er ambitionen at sikre børnehaven vinteren over. Til dette har børnehaven brug for økonomiske midler. Sideeffekten af en økonomisk tilføring vil være at flere lokale får mulighed for at udføre et stykke lønnet arbejde og dermed fleres forbedrede mulighed for at forsørge deres familie.

Der er ingen organisation knyttet op på driften af børnehaven. Den er udelukkende drevet af tre søstres vision og villighed til at involvere sig og række ud hvor behovet er størst. En økonomisk håndsrækning vil således gå fuldstændigt ubeskåret til Al Bashair Kindergarten. De gebyrer som højst sandsynlig vil være forbundet med at sende penge til søstrene, betaler jeg. 

Endelig vil jeg nævne at det er en tung byrde at sidde i sikkerhed i Danmark og vide at ens nærmeste er i dybeste nød i det land man er flygtet fra. Deema er naturligvis påvirket af sine søstres situation og hun har et helt basalt menneskeligt behov for at gøre hvad hun kan for at lempe sine nærmestes livsvilkår.