Som forfatter

Jeg har udgivet to bøger. Jeg er begyndt at gøre mig tanker om min tredje bog som bliver noget helt, helt andet.

Det Levende Menneske, 2014.
Kan bl.a. bestilles via mig eller via Arnold Busck her. (alle pengene går til Fundamentet). De skriver:

1659661“I Det Levende Menneske søger Steffen Rasmussen at sætte ord og refleksion på en række emner som er en del af den menneskelige eksistens. Med udgangspunkt i begrebet ´godhed´ og med tankerne møntet på det han betegner som ny-stoicismen er målet at se på hvad der skaber lykkeligere og mere levende mennesker i et samfund som uden at ville det, aktivt modarbejder menneskets grundlæggende forudsætninger.

Emner som død, ensomhed, karriere, frihed, økonomi, politik, empati,kultur, bæredygtighed og begrebet godhed optager forfatteren i høj grad.

Steffen Rasmussen er tidligere kendt for hans arbejde med Danmarks første 360 graders pladeselskab ´Strange Ears´ samt Vækstlagsrådgivningen, magasinet ´Det Nye Sort´ og planlægningen af en række større indoor-festivaller. I 2010, kort efter at være nomineret som ´Årets Unge Håb´ af IVækst (samtindstillet til Kulturnatprisen), lukkede Steffen ned for alle projekter og rejste på pilgrimsrejsen Caminoen i Spanien hvor han vandrede 800 km alene. En rejse som førte til nye tanker om socialt ansvar og bæredygtige forandringer i ens arbejde. Steffen udgav herefter bogen Kulturel Iværksætter – en historie & en guide og blev senere kampagneleder hos ´Verdens Skove´ og genstartede Nepenthes´ historiske regnskovskampagne fra 80erne, en kampagne som i 2010 samlede knap 350.000 kroner ind til regnskovsbevarelse på få måneder. Steffen har siden arrangeret juleaften for ensomme 3 gange og blev Aarhus 9. største stemmesluger til kommunalvalget i 2010. Herefter valgte han at blive hjemløs i 6 måneder samt at opsige sit arbejde for at have tid og råd til at stifte organisationen ´Fundamentet´. En organisation som under sætningen ´Sociale forandringer i bæredygtigt fællesskab´ er en ny organisation for socialt udsatte som søger at nytænke det sociale arbejde. Det Levende Menneske er en samling af de tanker og refleksioner som arbejdet med kultur, udsatte og miljø har skabt”

Kulturel Iværksætter, 2010. Udgået men kan stadig findes på bibliotekerne, som skriver:

215651_10150156563191332_5834511_n

“Med udgangspunkt i forfatterens erfaringer med at lave kulturelle arrangementer, gennemgås hvordan man opsætter en kulturel event og undgår de værste faldgruber inden for områder som bl.a. fundraising, presse, booking, kontrakter, idéudvikling, frivillige, visuelt udtryk, den digitale verden, branding og promotion”

 

 

da_DKDanish
en_USEnglish da_DKDanish
Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On YoutubeVisit Us On Linkedin