Hvem er jeg, hvad vil jeg, og hvorfor er jeg endt her?
Jeg er født og opvokset i Højbjerg, har senere boet i Saxild, Odder og ellers i Århus hvor jeg altid har følt mig hjemme.
Dem der kender mig bedst ved at jeg elsker Århus af hele hjertet.
Lokalhistorien, stemningen, menneskene, julehyggen, kulturen, cafeerne, den evige udvikling, den helt specielle blanding af nyt og gammelt, de små hyggelige gader og alle de ting der gør at Århus simpelthen er unikt. Men jeg er også opmærksom på at der er en masse mennesker i Århus som kæmper hver især deres daglige kampe.
Jeg er en ung knægt – blot 27 år, men som jeg ser det selv, alligevel med masser af liv bag mig. Kommer oprindeligt fra en familie som da jeg var lille havde meget få penge. Faktisk er en af de vigtigste læresætninger i mit liv fra min Mor omkring netop dette. Efter at have været ved købmanden og købt mad ind på kredit, da vi ikke havde råd til den, kan jeg huske at jeg først tilbød mine opsparede hundrede kroner (som min mor takkede pænt nej til) hvorefter jeg spurgte; ”mor, er vi fattige?”. Svaret var ”Det kan man godt sige, men det betyder ikke noget så længe vi har hinanden”.
Jeg er evigt taknemmelig for den læring, jeg har fået fra mine forældre.
Empatiske, varme mennesker som alligevel var meget forskellige og har haft hver deres kampe, men som har en masse kundskaber, evner og fornuftige ting at lære fra sig. I dag er de skilt, men jeg nyder stadig familiens nærvær når der er tid til det – men jeg kunne godt ønske mig det var oftere end dagligdagen tillader det.
Jeg har gået på to folkeskoler – jeg flyttede fra den første pga. mobning efter 3. Klasse, og flyttede så til en anden skole. 9. Klasse tog jeg på en efterskole lidt udenfor Århus.
Senere gik jeg på Egå Ungdomshøjskole hvor jeg blev stærkt optaget af et hold jeg gik på som blev kaldt ”det sokratiske forår”. Her arbejdede vi med demokrati, dannelse, selvindsigt og det at være pro-aktiv. Det at handle frem for at læne sig tilbage. Den læring jeg fik af min daværende lærer Søren Ernst (som nu er forstander på Ribe Ungdomshøjskole) er den dag i dag nogle af de vigtigste ting jeg har lært.
Som livet ville det, har jeg aldrig fået mig en rigtig uddannelse.
Jeg prøvede gymnasium og den slags men passede ikke rigtigt ind.
I stedet arbejdede jeg som vikar, som opvasker, som avisbud, bagerlærling og en masse andre løse jobs mens jeg var frivillig forskellige steder. Bl.a. hos Århus Filmværksted, Musikcafeen i Mejlgade samt en masse politisk arbejde.
I dag er jeg enormt taknemmelig for at jeg fik lov at møde så mange forskellige mennesker og samfundslag inden for en relativt kort periode – det gav stof til eftertanke at se hvor meget mennesker knokler for at få mad på bordet.
Jeg ville gerne arbejde med film, musik, kultur og brændte for at gøre en forskel for de svage i samfundet. Men som det er når man er teenager er det svært at mærke at handlingen virker. Men jeg fik oplevet en masse.
Det med musikken blev en hobby som pludselig løb fra mig.
Pludselig sad jeg, en ung knægt, med mit eget firma. Et pladeselskab som også bookede tournéer, lavede events, fik internationale bands til Århus og alt i alt forsøgte at få kulturlivet til at sprudle i Århus. Altid lidt som et forsøg på at være en modpol til det etablerede, fordi jeg gerne ville præsentere ny musik for mennesker. Men det var et hårdt langt træk. Så selvom det står som et af de mest spændende kapitler i mit liv og gav mig en enormt erfaring inden for det at drive virksomhed, foreningsliv, fundraising, kulturlivet og musikbranchen, så resulterede det til sidst også i en stor økonomisk gæld som jeg stadig betaler af på. Men det var prisen for at få en drøm i opfyldelse, og prisen jeg betaler for mine egne fejl og ligeledes fejlslagen rådgivning. Men jeg tænker tit at foruden min gæld, kunne jeg gøre meget mere godt for mange flere mennesker.
Nu bruger jeg via ”Vækstlagsrådgivningen” en masse energi på at hjælpe unge kulturaktører og musikere med at undgå de samme faldgruber som mig, så de ikke skaber økonomisk gæld og glemmer sig selv i deres arbejde.
Den dag i dag er jeg særligt stolt over at de fleste jeg oplærte i mit firma den dag i dag har fået succesfulde karrierer i musik- og kulturbranchen.
Stress, gæld og forretning før familie er nogle emner som jeg syntes man skal være meget varsom med. Ægte venskaber og familie er til hver en tid vigtigere end netværk og arbejde.
Jeg fik i samme ombæring skrevet bogen ”Kulturel Iværksætter” og blev på samme tidspunkt nomineret som ”årets unge håb” af ivækst.dk.
Da jeg forsøgte at lægge det stressende liv med daglige mails i hundredvis og konstante møder bag mig, besluttede jeg mig for at vandre den gamle pilgrimsrute ”Caminoen” i Spanien.
Her tog jeg af sted selv og vandrede knap 800 km. igennem Spanien.
Det står uden tvivl som den største og vigtigste oplevelse i mit liv.
Her mødte jeg nogle helt fantastiske og unikke mennesker fra intet mindre end 17 lande, som hver i sær havde en utrolig historie. Nogle havde været lagt for personligt had og forfølgelse fra diktatorer, nogle havde været velhavende og verdenskendte politikere men var gået ned med angst og stress og skulle starte forfra som almindelige borgere, nogen følte ikke længere kærlighed i familien, nogle kæmpede med kæmpe gæld og andre var der bare for at genfinde sig selv, overkomme sygdomme eller møde nye mennesker.
Det satte mange ting i perspektiv, og siden jeg kom hjem har livet ikke været det samme. Vigtigst var erkendelsen om at jeg ikke var mit arbejde, og at det med altid at ”være” det du ”laver” som regel ender dårligt for de fleste. Så hvem er man uden alt det man er god til? Der kan man få lov at hvile i sig selv og slappe af indvendigt, og det er fantastisk.
Ligeledes har jeg siden dengang i 2010 oplevet at et brændende ønske om at hjælpe andre mennesker har fundet sit hjem i mit hjerte, og det bakkes dagligt op af en nær kreds af venner og familie som jeg holder inderligt af. Dertil kommer mine mange fritidsinteresser som hver især giver mig lidt ekstra til livet;
At spille trommer (i mit band Sky Architects), kreative ting, boksning, litteratur, gode film og musik, træning, skriverier, det gamle Egypten, arbejdet i naturbørnehaven hvor jeg er til daglig, og ikke mindst hjemlig hygge som er enormt vigtigt for mig – her slapper jeg for alvor af og hygger mig.